Herunder finder du links til sites, hvor tidligere kursusdeltagere udtaler sig:

 

Kurser for ledige

 

Blogindlæg på Get2Business

 


Kursisterne siger om Projektstyring / PRINCE2®

Hugo Thuge skrev:

Kurset Projektstyring i praksis + Prince 2, var lige det, jeg havde forestillet mig og yderst relevant. De er et mindre konsulent- og uddannelseshus, men de er dygtige! Vores kursuslærer er en rigtig god pædagog, der sørger for at undervisningen er levende og konkret (eksempler osv,). Han har blik for, at kursister kommer med forskellige erfaringer og baggrunde, og han knokler "for at få alle med". Der veksles fint mellem undervisning og gruppeopgaver. I sammenligning med andre udbydere af Prince2 tilbyder de flere undervisningstimer – og det er med god grund. Derer nemlig rigtig meget der skal læres, og her hjælper kursustimerne bla andet også på at få samlet op fra selvstudiedagene. Vejledningen selvstudiet i Prince2 lærebogen / manualen estimerer den samlede læsetid til ca. 37 timer for de 200 sider, der er skrevet utroligt komprimeret. Her er der ikke noget med "skrålæsning". (Eksamen i Prince2 er en times multiple choice opgave af en times varighed). Læg dertil, at der også skal bruges timer på at udarbejde (gennemarbejde) den "erhvervscase", der er det skriftlige oplæg til den mundtlige eksamen i projektstyrting, så bliver konklusionen, at hele kursusforløbet i realiteten er "fuldtids". Jeg kan kun anbefale 2Bt, hvis du en anden gang står med en person med mellemlang eller lang uddannelse, der har behov for konkrete kompetencer inden for projektledelse (eller for den sags skyld inden for projektarbejde i det hele taget).

 

Daniel Munkskov skrev:

Jeg har lige gennemført Jeres Projektleder i Praksis kursus, der også indeholder PRINCE2 Foundation.

Og tillad mig at skamrose det!
Underviseren er fantastisk!! Jeg tror, hun kunne læse op af en telefonbog og gøre det interessant. Sammenholdt med en god erfaring fra erhvervslivet gør hun virkeligt undervisningen spændende og relevant. Det bliver ganske enkelte nemmere at forholde sig til de kolde facts. Desuden skal I have ros for en meget fin frokostordning. Det var virkeligt iorden. Til sidst skal selve indholdet af kurset roses. Det er virkeligt noget, jeg føler, jeg kan bruge i min videre jobsøgning. Hvis jeg skulle komme med en lille bitte anke, så ville jeg nok have foretrukket, hvis der var en dag mindre til Thorborg/Projektledelse i Praksis og en dag mere til at lære og forstå PRINCE2. Men alt i alt er jeg MEGET glad for at have deltaget i kurset, og jeg har planer om at lokke jobcenter og a-kasse med på en idé om mere undervisning hos Jer i fremtiden.

Anya Brøndsted, Projektleder

Tak for, på en forståeligt og let omsættelig facon, at have formidlet og formaliseret hele projektstrukturen. Forløbet har ikke alene været en indførelse i projektledelse, men også i høj grad været med til at afdække mine egne muligheder og kompetencer. Ikke mindst "Tak" at have givet mig redskaber til at tackle nogle af de konflikter og problematikker, der kan opstå i projektlederens daglige virke. Jeg føler mig klart bedre "klædt på til jobbet" og ville ønske at jeg havde deltaget i dette forløb for mange år siden. Et forløb, der ikke alene gav mod på at søge en helt anden type stillinger, men som også bidrog positivt til at jeg fik drømmejobbet umiddelbart efter endt kursusforløb.

Brian Fisker, Projektleder

Som erfaren projektleder (21 år) var jeg af den overbevisning, at jeg var rigtig godt inde i stoffet og værktøjerne. Undervisningen i projektstyring viste i nogen udstrækning noget andet. Det var jo stadig en masse metoder og værktøjer som jeg enten ikke var bekendt med eller som jeg havde glemt vigtigheden af. Denne nye viden glæder jeg mig til at anvende i praksis. Underviserne er et kapitel for sig selv! Jeg har aldrig tidligere mødt så engagerede og inspirerende undervisere. De tog mig i hånden og førte mig kompetent gennem stoffet - som jeg endte med at kunne til punkt og prikke - mens de viste mig mange andre spændende områder som jeg kunne dygtiggøre mig i - have fokus på i fremtiden. Vi var naturligvis alle spændte den første dag, hvad skulle der ske, hvad var de andre elever for nogen, hvordan var underviserne osv. Alle bekymringer blev gjort til skamme! Underviserne skabte straks fra start et miljø der var meget lærende og som samtidig fik os til at føle os som en stor familie. En familie som det nu er lidt tomt at skulle være skilt fra igen. Jeg kan kun varmt anbefale Projektstyring og PRINCE2® - det er sejt, men godt og udbytterigt.

Per Lauridsen, Projektleder

Jeg var meget positivt overrasket i forhold til indhold, rammer, underviser og materialet. Yderst professionelt kørt og i særdeleshed noget mange kursus udbydere kunne lære noget af. Med flere års erfaring, som projektleder, var jeg skeptisk overfor hvor meget af projektstyringsdelen jeg ville kunne bruge. Men jeg blev meget positivt overrasket over den professionelle tilgang de udviste i hele forløbet. Super proff. og dygtige undervisere. Desuden fleksibelt via tlf. og mail. Hurtige med kopier og opsamling i undervisningsforløb, den røde tråd i undervisningen harmonerede super med indholdet af undervisningen. Beliggenhed af frokoststed i forhold til kursussted er fint, mht. luft og walk the talk (godt udnyttet). (Deltagerne animeres til, at gå en 10 minutters gåtur til frokostrestauranten. Red) Optimalt sted med ekstra lokaler og luksus med kaffe, the og frugt. Alt i alt et af de bedste kurser jeg længe har deltaget i. Holdets deltagere var også alle meget engagerede og positive og gjorde derfor også selve kurset til en konstruktiv og dynsmisk oplevelse. I forhold til tidsforløb lærte vi en masse på kort tid og fik en god ballast med os. Allans forståelse, indlevelsesevne og hjælpsomhed samt åbenhed overfor feedback, der straks blev indarbejdet var både motiverende, inspirerende og positivt, at opleve. Jeg kan kun på det varmeste anbefale 2Bt. Tak for et super hårdt, men godt forløb.

Kursisterne siger om HR

Charlotte, HR Administrator
Jeg har senest arbejdet 6 år inden for HR administration men uden egentlig at have nogen uddannelse herpå. Jeg valgte at deltage på dette HR kursus og udbyttet hat været enormt. Jeg har fået en meget bredere strategisk forståelse samt mange nye redskaber både inden for ledelse og HR. Jeg kan klart anbefale dette kursus til alle kursister der vil have et meget seriøst kursus forløb.


Kursisterne siger om Coaching i organisationer

Eva Staberg, Konsulent primært med rådgivning, ledersparring, rekruttering, leder- og organisationsudvikling
Jeg oplevede en fantastisk imødekommenhed hos 2Bt – de tog hånd om det hele lige fra første kontakt. Jeg undersøgte de forskellige kursustilbud på markedet, og hos dem følte jeg mig straks i gode hænder, og har gjort dette fra start til slut pga. deres professionelle og kundeorienterede måde at arbejde på. Kursusforløbet var og er på alle måder en særdeles positiv oplevelse.
Faget Coaching i organisationer er fantastisk og har overraskende meget at byde på. Det er et praktisk og teoretisk orienteret fag. Som kursist fik jeg læring såvel til indvortes som til udvortes brug. Der er tale om et unikt og givende forløb, der på struktureret og inspirerende vis gav mig indblik i den systemiske, socialkonstruktionistiske og den narrative teori. Jeg fik viden om, at coaching "læs kommunikation", er et effektivt virkemiddel til at fremme og undersøge, hvad der sker i en organisation, og hvordan coaching kan bidrage til at se/åbne op for muligheder og udnytte de tilstedeværende ressourcer. Når dette er sagt, er det en sjældent dygtig formidler Claus Bjørnelund, der underviser i faget og denne gjorde en forskel og sit til, at kurset blev fuldendt!

Gitte Buhl Clausen
Helt i den systemiske ånd har kurset "Coaching i organisationer" hos 2Bt og med Claus Bjørnelund som underviser skabt mening, perspektiv og afklaring for mig og dette både fagligt og personligt. Det har givet mig en ny vinkel at se (på) samtaler, dialoger og relationer og en stærk platform at kommunikere udfra. Den viden og de redskaber jeg har fået med mig åbner helt nye jobmuligheder for mig inden for bl.a. HR-, projektlederstillinger og undervisning, hvilket jeg allerede nu har haft stor gavn af i forbindelse med min jobsøgning. Den inspirerende og engagerende måde at stoffet bliver præsenteret på og selve undervisningen har været en stor oplevelse for mig. Undervisningen er et højtkvalificeret læringsmiljø, hvor man ikke kan andet end at engagere sig 100%. 1000 tak for det.

Mette Berner - Moving you ApS
Jeg har fra første kontakt været meget begejstret. For det første følte jeg mig utrolig velkommen da jeg forhørte mig om kurset og efterfølgende, er jeg blevet hjulpet efter alle kunstens regler, med diverse detaljer frem til 1. undervisningsdag. Selve undervisningen har været en fornøjelse og naturligvis meget lærerig. Formen var uformel, trods et stort pensum og der var tid til fælles dialog, der hjalp alle kursister til at få en større forståelse for stoffet. Vores underviser Claus, er en levende underviser, der med humor og både dyb og bred viden skabte den rette tillid til, at vi havde en kompetent underviser. Jeg fik en oplevelse af, at han bevidst havde valgt, at møde os med nysgerrighed på vores videns-niveau og meget hurtigt hæve niveauet. Han sagde fra første dag, at han havde tillid til at vi ville klare os godt, hvilket gav os tryghed og gåpåmod. Og vi klarede os alle rigtig godt ?11,4 i gennemsnit for holdet.

Lene Ditlev, Produktionsleder i Ruko

Coaching kan klart anbefales, da det er et fantastisk værktøj til at arbejde med både sig selv, sine medarbejdere og kommunikation i det daglige. Jeg er certificeret organisationscoach, som er målrettet jobrelaterede emner. Som en del af min certificering har jeg lært en del spørgeteknikker og spørgsmålstyper, og hvordan de påvirker vores tankegang og måder at svare på. I den forbindelse er jeg selvfølgelig blevet undervist i en masse forskellige måder at forstå den menneskelige tankegang og udvikling på. Forskellige stadier for personlig udvikling med videre. Det er meget spændende og nemt anvendeligt, og det giver lidt overskud i nogle situationer, fordi andres tanker og reaktioner bliver nemmere at forholde sig til og forstå. Uddannelsen hed 'Coaching i organisationer' og blev udbudt i samarbejde med 2B1Group Human Innovation."
Tidsforbruget var 60 timer med tilsvarende timekrav til forberedelse. Fagmodulet hører ind under akademimerkonom-uddannelsen og udløser derfor også ti ECTS-point. Det kan være en fordel både i forhold til at få den anerkendt på CV og så videre og i forbindelse med anden videre uddannelse.

 

Frank Hansen, coach og terapeut
Jeg har i efteråret 2010 deltaget i kurset Coaching i organisationer. Kurset var ledet af Claus Bjørnelund. Min oplevelse af hele forløbet, helt fra første møde med 2Bt til den afsluttende eksamen, er særdeles god og positiv.
Indholdet af kurset er meget spændende og relevant i forhold til at indgå i relationer. Der undervises bl.a. i systemteori, socialkonstruktionisme og coachingmodeller.
Der gives metoder og værktøjer der i den grad er brugbare til at skabe bevægelse, udvikling og læring ved brug af coaching i organisationer såvel som individuelt.
Claus Bjørnelund er en underviser ud over det sædvanlige. Hans undervisningsform, engagement, motivation, faglighed og medmenneskelighed præger hele forløbet til at være en særlig god oplevelse. Det var en sand fornøjelse at gå til eksamen og fortælle om den viden, som jeg har opnået gennem dette 6 ugers forløb. Kurset har givet mig større faglig og personlig indsigt, og mod til at starte op som selvstændig. Kurset kan varmt anbefales.


Kursisterne siger om Ledelse i praksis

Zaniar Amin, Training & Development Consultant HI3G

Jeg sidder tilbage med den fantastisk følelse, man har, når man føler sig parat til at håndtere alle former for situationer og mulige konflikter, som man bliver udsat for som leder. Du skal følge "Ledelse i praksis" hos 2Bt, hvis du synes, at almindelig kedelig undervisning uden sans for deltagernes behov og personlighed, er ekstrem spændende og udviklende for dig. "Ledelse i praksis" er et inspirerende fag modul, som er spækket med spændende og interessante teser og teorier vedrørende at være/blive en god leder. Du udvikler dig. Du fanger dig selv i at tænke anderledes. Du får et bredere perspektiv. Du bliver en bedre leder.